onsdag den 25. februar 2015

Hjertekort

Hjertekort i mini-perler.
Kort bliver man bare aldrig færdig med at give - eller modtage :-) Her er det et hjerte til mit søde gudbarn, som lige er fyldt 2 år.

Hjertet kunne også laves til et julekort bare med lidt andre farver.

søndag den 22. februar 2015

Gul søndag


Der har været stille fra mig på det sidste mht håndarbejdsprojekter, men det skyldes at jeg har hæklet løs på en giraf i 70er stil.


Jeg fandt opskriften i et gammelt blad fra 1975 og kastede mig ud i det. Men må bare sige at det ikke lige ser super godt ud, så lige nu er den lagt på hylden :-(

Men selvom den ene gule ting ikke lige sidder i skabet, så gik det bedre med den gule ting, nemlig en havtorn-tærte. Se det nederste billede. Nyd den evt. med friske blåbær. (Det er desværre ikke min opskrift, men en fra Meyer, hvis du skulle have lyst til at lave en :-))


søndag den 15. februar 2015

Tomatfrøene er kommet i jorden

Tomaterne er lige under overfladen.
Det ligner bare sort jord, men lige under overfladen er der plantet 6-7 tomatfrø, som lige nu kan stå indenfor og spire, og når forår og sommereren kommer, så er der tomater, som er klar til modning i solen.

Nu er billedet 5 dage gammelt, Jeg har lige set, at der allerede er fem spirer, som er kommet op, så det tyder godt. Snart skal chilifrøene samme vej, så det er let at tage friske chilier til grillen mm., når sommersolen varmer. Ja, jeg glæder mig til igen at kunne indtage terrassen og haven med bare tæer :-)


søndag den 8. februar 2015

Kanon på taget

Kanon drejet i træ
Kanon drejet i træ på taget af legehuset.
Vores legehus har fået en væsentlig opgradering - der er kommet en kanon på taget. Hvorfor? Joh, så kunne huset også være et sted for pirater og andet godtfolk og ikke kun et hus med køkken og iskiosk.

Det er min far, som har drejet kanonen i træ og malet den, så den kan holde til alle kampe og alt slags vejr :-)

torsdag den 5. februar 2015

Skattejagt

Skattejagt på en fødselsdag
Skattejagt på en fødselsdag.
Så er vi ved at være klar til at modtage de første glade fødselsdagsgæster, og det betyder også en lille skattejagt, hvor præmien er en bamse til alle.

Men først får hvert barn et billede af et sted i huset. Det sted skal de så finde og samtidig finde et bogstav, som de tager med tilbage. Alle bogstaverne skal tilsidst sættes sammen, så det danner et ord på et sted i huset. Og her er skatten så :-)

Enkelt og passer godt til børn, som er i gang med at lære at læse.