torsdag den 25. april 2013

Cup cakes - de holder for evigt

Fem kager i hjertefad.
Snart fylder min mindste prinsesse fire år, derfor skal hun da have noget til den restaurant, som hun så tit åbner i stuen. Og hun skal have noget, hvor der både er nok til alle fem i familien og noget som 'smager' sødt. Kan det så blive andet end kager - cup cakes eller som disse, der også kan være jordbæris i choko-skåle ;-)




Brug
Garn i brunt og en flerfarvet kirsebærrød, her er brugt Rio fra Lammy i 100 % bomuld
Hæklenål nr. 3
Div pynt - perler og garnrester i grøn, hvid og gul
Fyld - bamsefyld eller lign.

Sådan gør du
Begynd fra bunden med brunt garn.



Slå 3 luftmasker (lm) op.
Hækl 6 fastmasker (fm) i hullet
Hækl 2 fm i hver maske, så der er 12 masker i alt.
Hækl 1 fm og 2 fm i næste maske, fortsæt omgangen rundt, så der er ialt 18 masker.
Hækl 2 fm og 2 fm i næste maske, fortsæt omgangen rundt, så der er ialt 24 masker.
Hækl 3 fm og 2 fm i næste maske, fortsæt omgangen rundt, så der er ialt 30 masker.
Hækl 4 fm og 2 fm i næste maske, fortsæt omgangen rundt, så der er ialt 36 masker.
(Hækl 5 fm og 2 fm i næste maske, fortsæt omgangen rundt, så der er ialt 42 masker - tager du denne omgang med, så bliver de lidt mere a la muffins, men stadig fine)
Hækl 9 eller 10 omgange lige op med det antal masker du vælger at slutte af med.
Hækl en pyntekant hel vejen rundt - det sker ved at hækle tre luftmasker og en fastmaske i næste maske i kagekanten. 

Skift til kagefarven ved at hækle en fm i kagen, sådan at pyntekanten vipper ud. Se billedet.






Du må eksperimenterer lidt med kagerne alt efter hvor høj kagen skal være. 'Gæren' i mine kager har ikke virket ens, men det synes jeg bare gør det sjovere. Her er dog lidt vejledning, hvis du vil bruge det:

Hækl en eller to omgange med samme antal masker som du sluttede af med i brunt.
Tag ind i samme tempo, som du to ud i bunden af kagen - prøv evt at hækle en omgang uden indtagning af og til for at gøre kagen højere.
Hæft løse tråde til sidst og pynt kagerne - herunder kan du blive inspireret.

Spiral lavet af kædesting.







Glasur lavet af kædesting. Her er formen hæklet for sig og kagen bagefter, så kagedejen eller isen kan fyldes lige ned i. Det lyserøde er hæklet efter samme mønster, men uden pyntekant.





Perler som pynt.







Toppen har fået en hvid pyntekant og en ensfarvet top/knop som et bær på flødeskum.






Hæklede blade.
Stort
Hækl 8 lm, vend.
Hækl 1 km i 2. m fra nålen, 1 fm, 1 hstm, stm, 2 dstm og 8 stm i sidste m. Fortsæt på modsatte side af bladet.
2 dstm, 1 sm, 1 hstm, 1 fm og 1 km. Slut af med at hækle km ned gennem bladet.

Lille
Her er kun slået 6 lm op og der er ikke lavet nogen dstm. Ellers ens.

Tip
Læs om de forskellige masker i fx Politikens Strikke og Hæklebog af Vivian Høxbro.



2 kommentarer:

  1. Uhmmm, glæder mig til at smage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre er de ikke pakket ud søndag, men derefter kan de sikkert smages :-) Vi ses

      Slet