søndag den 30. marts 2014

Kylling med karse

kylling påske karton
Hvad er denne kylling mon så vred over?
 Hvorfor ser denne kylling mon så sur ud? Jo, den mangler såment noget karse at nippe lidt til. Men det kan der heldigvis gøres noget ved, vi har nu fået sået en ordentlig sending karsefrø i vattet.Se nederste billede, hvor der er gjort klar til frøene.

Så må vi bare se om vores datters kylling bliver mere glad :-)

Gækkebrev som billede

Gækkebrev på pangfarvet baggrund
Gækkebrev på pangfarvet baggrund.
Hvem siger at Påske og gækkebreve absolut skal være gul eller lysegrøn? Næ, og her er det udfordret af orange og blå. Vores yngste datter kom hjem med dette fine gækkebrevsbillede den anden dag - og ideen er givet videre.

I stedet for et billede, kunne man laminere det og bruge det som dækkeserviet på påskebordet. Der er nu lagt op til et år med knald på farverne :-)

Første rigtige dag i haven

Afklippede rosengrene i børnenes trillebør
Afklippede rosengrene i børnenes trillebør.
Åh endnu en dag med forår og første næsten hele dag i haven i år 2014. Skønt! Roserne blev klippet ned, som det kan ses her på billedet. Græsset blev revet og de første mange spande med ukrudt blev fjernet. Men der blev også spillet, lege og hoppet på trampolin. Så alle er vist ret trætte her til aften :-)

Men vi kunne sidde og nyden solen selv sidst på eftermiddagen, for vores søde naboer har fået fældet et stort træ. Det er vi dem meget taknemlige for!

Go' søndag til alle her fra.

søndag den 23. marts 2014

Bondepige med slør

Bondepige med slør IKEA cafeglas
Bondepige med slør.
Små cafeglas fra IKEA kan bruges til mange andre skønne ting end at drikke af dem. Her er de blevet brugt til en lille portion Bondepige med slør. Opskriften er næsten helt klassisk med æblemos og flødeskum, men i midten er der rugbrødsrasp blandet med lidt mørk chokolade, der har en let smag af lakrids.

Til 1,5 kg æbler.Rugbrødsraspen er lavet af 200 gram groftrevet rugbrød, 120 gram muscavadosukker, ½ spsk kanel, 40 gram hasselnødder og 50 gram mørk chokolade. Bland det hele og varm det først et par minutter på en hed pande for derefter lade den tørre ind ved lavt blus i en halv time.

fredag den 21. marts 2014

Kort

Tillykke kort fødselsdagskort
Tillykke med saks, lim og guldtusch.
Vores ældste datter kom hjem med dette kort den anden dag, for som hun sagde, så havde hun altid lige et kort ved hånd, når hun havde brug for et fødselsdagskort. Nogle gange kan man hører sig selv :-)

Uanset hvad så synes jeg, at hun har fået et godt resultat ud af få farver og effekter. Som en nytårsfest på enhver fødselsdag. Go' fest.

mandag den 17. marts 2014

Barbie-lagkage

barbie lagkage galakjole
Barbie-lagkage.
Se lige hvilken fantastisk Barbie-lagkage, vores yngste datter fik serveret den anden dag til 5-års fødselsdag. Det er da en drøm af en kage. Det er selvfølgelig kun den nederste del, som er lagkage - og i fire lag, så vidt jeg husker, og med lyserødt fyld mellem hver bund. Mums!

Så står du lige om mangler lidt inspiration til næste pige-fødselsdag, så skulle der være lidt at komme efter her :-)

søndag den 9. marts 2014

Jordbærnegl

Jordbær Jordbærnegl neglepynt
Jordbærnegl.
Med alt det der vokser, gror og spirer omkring os, så må man da også have en jordbærnegl.det fik min datter i hvert fald, og den er da også fin på en lille finger.

Samtidig med at hun har jordbærnegle, så har vi tjekket at rababerplanterne er i fuld gang under deres bladdyne - så det kan aldrig vare før vi kan spise sommerbær og -grønt :-)

onsdag den 5. marts 2014

Navneskilte af keramik

hanny able keramik navneskilte
Navneskilte af keramik.
Så er vi kommet til navneskiltene på vores hus - vi har fået lavet den sidste og fornyet en enkelt. Det er helt rart at få detaljerne på plads. Og vi har fået god hjælp af keramikeren Hanny Abel.

Klik på hendes navn og se nogle af alle de andre ting, hun laver. Og hun kan også lave navneskilte i andre farver :-)

 

søndag den 2. marts 2014

Hæklet cykelsæde

Var lige et smut i det svenske,  hvor turen gik forbi en kombineret slagter og kro, som kun serverer traditionel svensk husmandskost. I butik havde de også lidt fra krea-verden. Blandt andet dette hæklede cykelsæde.tjek lige, så er sommercykelturen da reddet ;-)