Mazarinkage. |
Der er kommet mørk chokolade ovenpå kagen - det smagte bittert den første dag, men var perfekt næste dag. Dog mente vores ene datter at hvid chokolade havde været bedre - det må vi så prøve en dag. Men her og nu kan du selv lave din version af kagen.
Brug:
Mørdej
125 g smør
150 g mel
1 æggeblomme
4 spsk flormelis
Fyld
150 g marcipan
150 g sukker
150 g smør
3 æg
45 g mel
100 g chokolade - i lige den farve du ønsker :-)
Sådan gør du:
Mørdej
Hak smør og mel sammen, tilsæt æggeblomme og flormelis. Hak og smuldre videre og saml dejen til sidst - ælt ikke. Kom dejen på køl i min. 30 min.
Fyld
Marcipan og sukker æltes til en ensartet masse, tilsæt smøret og ælt til det igen er en ensartet masse. Tilsæt æggene en ad gangen. Kom melet i til sidst.
Rul dejen ud og kom i en tærteform - evt. en med løs bund. Prik huller med en gaffel og bag i 7-10 min ved 200 grader eller til den er gylden.
Tag bunden ud og fordel marcipanmassen i formen. Bag kagen i 30 ved 150 grader.
Køl af og pynt med smeltet chokolade. Skal chokoladen ikke knække, så kom en klat smør i den flydende chokolade. Dog vil chokoladen knække lidt og ikke helt følge det stykke, der er skåret ud, når den har været i køleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar