fredag den 7. juni 2013

Hurtig hagesmæk

Sammenfoldet hagesmæk med skråbånd.
Midt i en grødtid, så skal der altså bare bruges en hel stak hagesmække. Så er det godt IKEA har gode og billige håndklæder, som kan forvandles.

Brug
Håndklæde
Skråbånd - her er brugt et bånd, der er ekstra bredt, så gik det hurtigere med at sy det på.

Sådan gør du
Klip en hagesmæk ud i den ønskede størrelse og facon. Jeg har lavet denne hagesmæk aflang - 41 * 32 cm. Den er lidt skrå i 'skulderne' og så runder den selvfølgelig i halsen. Derefter har jeg sat skråbånd fast med nåle og syet det fast med siksak. Giv evt. hagesmækken lidt spræl ved at vælge forskellige pangfarver - den skal nok blive grødfarvet ved brug :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar