søndag den 25. maj 2014

Rababertærte med hvid chokoladeganache

Sommertærte - her med bagte rababer.
Så er det tid til sommerens frugter og bær. De kan selvføgelig spise friske fra busk og plante med fingrerne, men den kan også indtages med hvid chokoladeganache på en bund af mandler.

På billedet er chokoladen pyntet med bagte rababer, hvilket smager dejligt sammen, men jeg vil opfordre til at bruge de mange friske bær i en skøn sammenblanding ovenpå chokoladen. Det vil gøre både chokolade og bær godt :-)

Her er en opskrift fra Politiken på bund og chokolade.

Årets første rose

rose pynt til lagkage kage
Årets første rose 2014.
Der var flere roser, som foldede sig ud i dag, men denne rose var den første af dem alle. Den er lige klar til at nyde, dufte til og måske endda spise ovenpå en en sommerlagkage. 

Go' valgaften - med eller uden rosenlagkage :-)

fredag den 23. maj 2014

Hæklede grøntsager

Hæklede grøntsager gulerod tomat rødbede
Hæklede grøntsager.
De nye friske gulerødder er i butikken og meget andet grønt følger med nærmest hver eneste dag, så kan du heller ikke få nok, så er her lidt hjælp til en hæklet udgave af de lækre grøntsager.

På billedet er der forrest en rødbede, i midten en gulerod og baggerst en lille tomat, som midt i en god leg kan blive til alt fra æble til jordbær :-) Uanset hvad så er den bare hæklet som en lille bold.

Her kommer opskriften på 'de lange grøntsager'.

Brug
Garnrester - her er brugt en Hjertegarn, Cotton nr 8
Hæklenål nr. 2
Fyld

Sådan gør du
Begynd med spidsen
1. omg.: Slå 3 luftmasker (lm) op, og saml dem til en ring ved at hækle 1 kantmaske (km) i første lm.
2. omg.: Hækl 6 fastmasker (fm) i ringen.
3. omg.: Hækl 2 fm i hver fm (12 m ialt)
4. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm*. Gentag fra * -* omgangen rundt (18 m)
5. omg.: * 2 fm, 2m i næste fm*. Gentag fra * -* omgangen rundt (24 m)
6-7. omg.: Hækle lige op
8. omg.: *3 fm, 2 fm i næste fm*. Gentag fra * -* omgangen rundt (30 m)

Hækl lige op 10 omgange. Hvis du synes, det bliver for ret op og ned, så udvide med et par masker. Det gjorde jeg og endte med 32 m.

19. omg.:  *6 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra * -* omgangen rundt (28 m)
20. omg.: Hækl en omgang
21. omg.:  *5 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra * -* omgangen rundt (24 m)
22. omg.: Hækl en omgang
23. omg.:  *4 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra * -* omgangen rundt (20 m)
24. omg.: Hækl en omgang
25. omg.:  *3 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra * -* omgangen rundt (16 m) 26. omg.: Hækl en omgang
27. omg.:  *2 fm, 2 fm sammen*. Gentag fra * -* omgangen rundt (12 m)

Hækl nu *1 fm, 2 fm sammen* og gentag fra * til * til der ikke er flere masker. Luk af og hæft.'

Gulerodstop - spiral
Slå 20 lm op. Vend om, og hækl  3 fm i hver lm. Klip tråden og luk af. Vurder om toppen passer til størrelsen på din gulerod. Ellers må den forkortes eller forlænges :-)





fredag den 16. maj 2014

Foccacia i bradepande

foccacia brød i bradepande
foccaciabrød i bradepande.
Så er tiden kommet for skovture og mad i det fri. Det skal naturligvis nydes, og det kan gøres ret enkelt ved at bage fx et stort foccacia i en bradepande, hvor der både er til nu og næste weekend, da brødet sagtens kan fryses.






Brug:
1 l lunkent vand
50 g gær
1 kg hvedemel
300 g. ølandshvedemel
2 spsk havsalt eller flagesalt

Top brødet med:
olivenolie
frisk rosmarin
havsalt eller flagesalt

Sådan gør du:
Bland det hele sammen til dejen, Har du en røremaskine, kan du køre det hele sammen på denne i en tyve minutter ved laveste hastighed, ellers bruger du bare dine dejkroge på håndmikseren og holder dem i dejen ved lav hastighed også i en tyve minutter.

Lad dejen hvile en halv time til den er hævet godt op.

Vend den forsigtigt i en bradepande på 30 x 40 x 6 cm - bradepande er enten penslet med olie eller beklædt med bagepapir.

Dejen hvilker igen 30 min. Imens tænder du ovnen på 230 grader og stiller en mindre bradepande i ovnen til at komme vand i senere. Gør rosmarinen klar.

Tilsidst kommer du godt med olie ovenpå brødet sammen med salt og rosmarin. Kom evt. dine fingre ned i dejen og lav fordybninger.

Kom en ½ dl koldt vand i den lille bradepande, når brødet kommer i ovnen - skynd dig at lukke :-)

Bag brødet i 30-35 min. Tag det ud, når farven er gylden.

Husk at tage bagepapiret af hurtigtst muligt, hvis du har brugt det.



Kartoflerne er kommet frem

langholdt kartofler langholt
Nye kartofler på vej.
Endelig kom de op ad jorden - kartoflerne. De har vækket ventet med spænding,  og heldigvis ser det ud til at de fleste kommer op. Skønt :-)

søndag den 11. maj 2014

Konfirmationspige i miniperler

konfirmationspige konfirmation hama miniperler perler
Konfirmationspige i miniperler
Der er holdes stadig konfirmationer rundt om i det ganske danske land, og vi har da også en dejlig barnepige, som skal holde fest. Så et kort skal der til, og her har I det faktisk før, hun skal åbne det, så hvis du nu også lige mangler et kort, er der lidt tid at løbe på :-)

Jeg fandt motivet på Pinterest, hvor der blev henvist til Hobbyshoppen.

lørdag den 10. maj 2014

Regnbuebrød

regnburbrød brød farver regnbue
Regnbuebrød.
Midt i en regnvejstid, så er det da oplagt med et regnbuebrød. Det må have været tanken bag køkkenet i børnenes institution i går, da de havde bagt dette brød.

Det er ganske almindelig franskbrød, som er delt i flere mindre portioner og tilsat pastafarve (se fx her hos Specialkøbmanden).



Når dejen er farvet, er det lagt i lag og rullet sammen som en roulade, bagt i en brødform og
voilà, brød i mange farver.

Go' weekend.

lørdag den 3. maj 2014

Kagemesse

Kagemesse i Bella Centret denne weekend byder på rigtig meget fondant og super-pyntede kager. Mange af dem var rigtig flotte,  som på billeder her, og andre er naturligvis meget mere pyntede. Men det bliver stadig ikke lige mig. Er du til fondant i alle tænkelige afskygninger,  så er det bare med at komme afsted :-)

kagemesse fondant karussel regnbue
Stående kage med regnbue og karrussel.
Uglekage.

fredag den 2. maj 2014

Museboller

boller mus børnefest børnemad
Museboller.
Hvem siger, at boller skal være runde og ikke ligne noget? Næ, så her blev de formet som mus eller en dråbeformet bolle med rosinøjne, små ører lavet ved at 'nappe' i dejen og efter bagning fik de en hale af slik-snøre.

Det gør ikke noget at næsen bliver ret spids, ørerne ret store og rosinerne presse helt ind, for når bollen hæver i ovnen, så kan øjnene komme til at stritte og den voksende mave hæver så meget, at ørerne bliver mindre. Så overgør gerne formerne inden, så bliver det en fin mus :-)