lørdag den 31. januar 2015

Kanelsnurrer

Kanelsnurrer.
Med to fødselsdage lige om hjørnet, så skal der jo bages og klargøres lidt :-) I dag har vi bagt Kanelsnurrer - og ja de er ret store, så hvis man ikke vil have nogle kager helt så store, så kan man 'nøjes' med at sno dem som et langt reb, der kan skæres ud.

Find en fantastisk opskrift på snurrer her hos Meyer.


søndag den 18. januar 2015

Kort i 3D

Kort i 3D
Kort i 3D - set fra siden.
Moster fylder snart år og min yngste datter og jeg snakkede om, hvilket kort vi dog skulle lave til hende. Det blev til dette kort i 3D med en muffin forrest og glimmer på baggrunden. Så kan man skrive en tekst nede foran kagen eller hvilke motiv, man nu har valgt at lave.

Nedenfor er et billede som viser, hvordan kortet er skåret for at lave 3D-effekten. Når kortet er foldet sammen, har jeg skåret 1 cm ind fra ryggen og bagefter foldet den modsatte vej.




Madpandekager

Wraps madpandekager
Wraps eller madpandekager.
Et ret stort hit herhjemme er madpandekager eller hjemmelavede wraps. Alle kan lide dem, og de kan fyldes lige med det, som hver enkelt kan lide af kød og grønt.

Brug
60 g havregryn
7 ½ dl mælk
180 g hvedemel (evt. ølandshvede)
2 tsk. salt
5-6 æg
Evt. krydderurter - helst friske
Smør eller olie til stegning

Sådan gør du
Lad havregrynene trække i mælken ca 30 min., så de bliver bløde. Bland alle ingredienser sammen til en lind/tynd grød. Hos os laver vi nogle gange en børneudgave af disse wraps, hvor der er kun få hakkede krydderurter eller evt. tørrede, da de er mindre kraftige i smagen, men derer alligevel  noget smag i. Og så kan de voksne få med mere smæk på smagen.

Kom smør eller olie på en pande og bag pandekagerne.

Spises lune med rester fra dagen før, grønt, hummus og hvad du ellers lige har og har lyst til :-)

tirsdag den 13. januar 2015

Fra syltetøjsglas til lysestage

Syltetøjsglas med silkepapir.
Om det er midt i en kold tid eller en skøn sommer, så kan syltetøjsglas pyntet med silkepapir give varm lys og hygge. Og så er de lette at lave.

Har du brug for personlige lys eller bare lyst til at bruge nogle overskydende glas, så vask dem rene og fjern etiketter helt. Når glasset er tørt kan du påføre lim med en almindelig limstift på fx silkepapir i strimler og sæt det fast på glasset. Lad det tørre, og du har nu et hyggeligt lys.

fredag den 9. januar 2015

Brunchdrys

Brunchdrys.
Elsker du en lækker drys til din brunch, så tror jeg, du vil være vild med denne her. Så kort kan det siges :-)

Brug:
1,5 dl valnøddeolie
3/4 dl flydende honning
6 dl havregryn
3 dl kokos
1,5 dl groft hakkede nødder - alt efter hvad du bedst kan lide

ca. 3 dl tørrede frugter og bær

Sådan gør du:
Varm ovnen op til 200 grader.
Bland olie og honning i en lille skål. Bland havregryn, kokos og nødder i en stor skål og hæld honning-olie-blandingen over. Vend det straks rundt, så alle havregrynene bliver fugtige. 

Hæld blandingen i en bradepande beklædt med papir og sæt det i ovnen. Det skal bage i ca. 20 minutter til havgrynene er gyldne, men husk at vende rundt i blandingen af og til ellers bliver det påbrædt :-)

Tag det ud af ovnen og lad det køle af inden du blander frugter og bær i.

Bliver det hele ikke spist med det samme, kan det opbevares i et lufttæt beholder op til 4 uger.

Go' appetit!