søndag den 17. maj 2015

Bykort

Bykort, små huse på kort
Kort med små huse.
Vejret er lidt koldt og ustadigt, så det var oplagt at klippe klistre lidt indenfor. Det blev til disse to bykort-kort.

Det mønstrede papir er limet fast på et stykke karton og de små huse i forskellige farver og typer af karton er klippet ud i fri hånd. Nogle er limet direkte på papiret og andre er sat fast med små klister-puder, så de står lidt ud fra papiret.

Søstrene Grene har små pakker med forskelligt karton, så der skal ikke nødvendigvis købes stort ind for at lave disse kort. God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar